Topbar oz9rh.dk

Velkommen til hjemmesiden http://www.OZ9RH.DK/

Menu lasseboel.dk
 
  FORSIDE
  INFORMATION
  KONTAKT
  KØB & SALG
  BILLEDER
  ICOM IC-7400
  ICOM IC-7000
  CHROMECAST
  SANDKASSEN
  SIDSTE NYT
  SOFTWARE
  FILM
  FOTOGRAFI
  LYSTFISKERI & LINKS
  NATUR & JAGT
  HUNDESKOVEN
  HUMOR
  LINKS
  RADIOLINKS.
  DOWNLOADS
  ADMIN.
SB
 
Google

08-04-2017
10 online !

SANDKASSEN! OG PERSONLIGHEDER

Hjemmesider er stadig under udførelse og vil løbende blive opdateret.

 
En spændende ejendom i Randers hvorfra der kommer radio forstyrrelser på frekvensen 2 meter 145.675 og 145.725 fra en radioamatør der ikke er en radioamatør licens værdig. Hvis man ønsker nærmere direkte adresse og kaldesignal er man meget velkommen til at kontakte mig.

Personen kommer med direkte gentagende chikane over for rigtig mange andre radio amatører og anvender stort set ikke sit kaldesignal. Når aftens QSO er færdig på Randers repeateren 145.725 og man har beklaget sig over alle sine egen store sociale problemer. Og der samtidig med er kommet lidt ro på frekvensen, tiltager chikanen nu på  Yding Skovhøj repeateren på 145.675 hvor efter man skaber sig fuldstændig tosset og opfører sig som et 10-årigt barn uden opsyn til langt ud på natten. Det er ikke bare om natten men også om dagen denne mandsperson må ud og lufte sin narcissistisk personlighedsforstyrrelse.  Det kan ikke være meningen at vi skal blive ved med affinde os med den opførsel og den disrespekt for vores ellers gode hobby det at være radioamatør.
 
Radiotrolde er ikke velset på frekvenserne
og skal bekæmpes.
 
 
 

Personlighed er et begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika som gør os unikke, er der inden for psykologien en ret heftig debat, om det nu også forholder sig sådan, eller ej. Personlighed defineres her forskelligt, alt efter teoretisk ståsted.

 
 
NARCISSISTISK  PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSE
 
Sådanne personer er kendetegnet ved en ekstrem grad af selvoptagethed. I lighed med den såkaldt histrioniske personlighedsforstyrrelse (se nedenfor) søger de opmærksomhed og ros De er udnyttende, har storhedsforestillinger, har manglende evne til indlevelse (empati) og nedvurderer generelt andre De overdriver egne præstationer og betydning. De forventer, at andre skal anerkende dem som værende en ener. De udvælger deres venner meget omhyggeligt, fordi de mener, at ikke hvem som helst er værdig til deres venskab. De er optagede af at gøre et godt førsteindtryk, men har vanskeligt ved at opretholde langvarige venskaber eller forhold. De er som regel uinteresserede i andres følelser, og udnytter gerne andre.

Så hvis man  har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, føler man at man er noget helt specielt.
Og at man derfor har krav på at blive behandlet bedre end andre.


Man er meget optaget af rigdom og berømmelse, og man bliver vred, hvis nogen kritiserer en eller står i vejen for ens planer. Man betragter sig selv som en der naturligt skal være i centrum, og man har svært ved at sætte sig ind i andres situation. Man lægger stor vægt på det ydre, og det er meget vigtigt hvilken titel man har, hvordan man bor, og hvilken bil man kører i. Man opfører sig grandiost, dvs. at man føler, at man er fantastisk. Bag storhedsfornemmelserne gemmer der sig imidlertid en dyb usikkerhed og tomhedsfølelse. Der er derfor stor risiko for at man får en depression eller kommer ud i et misbrug, hvis man kommer ud for en krise, der sårer ens følelser.

I det internationale diagnosesystem, ICD 10, som vi bruger i Danmark, findes narcissistisk personlighedsforstyrrelse faktisk ikke. I stedet bruges diagnosen anden type personlighedsforstyrrelse. I USA derimod er narcissistisk personlighedsforstyrrelse en selvstændig diagnose. Uanset om det er en selvstændig diagnose eller ej, er der forsket meget i hvordan narcissistiske personlighedstræk kan behandles med psykoterapi.
 

Årsager til narcissistisk personlighedsforstyrrelse

 
Mennesker med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse har et stort behov for at blive beundret.  Freud brugte myten om Narcissos, der blev forelsket i sit eget spejlbillede til at illustrere dette behov.
Ifølge udviklingspsykologien er det naturligt at være narcissistisk, når man er mellem et og halvandet år gammel. Alle kender det lille barn, der lige har lært at gå og som er meget optaget af at andre skal lægge mærke til, hvor dygtigt det er. Det er imidlertid et udviklingstrin, man gerne skal komme ud over. Gør man ikke det, f.eks. fordi man ikke fik den beundring man havde brug for, vil man ifølge teorien blive ved med at have et for stort behov for at blive beundret som voksen. Men uanset hvor meget anerkendelse og beundring man får senere, ændrer det ikke på at man ikke fik nok som barn, og man har derfor en indre følelse af tomhed.
 

Det spørger lægen om

 

Når lægen undersøger om man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, spørger han eller hun om hvordan man vil beskrive sig selv, og om hvilke egenskaber andre mener man har. Lægen vurderer f.eks. om man:

  • Har en overdrevet følelse af at man selv er meget betydningsfuld
  • Er optaget af forestillinger om at få ubegrænset succes, magt, skønhed og kærlighed
  • Tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre specielle eller unikke mennesker med høj status
  • Har brug for ubegrænset beundring
  • Har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet bedre end andre
  • Udnytter andre til at opnå sine egne mål
  • Ikke er god til at anerkende andres følelser eller mål
  • Ofte er misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på en selv
Har en arrogant eller hånlig attitude

Sådan stilles diagnosen 

Narcissistisk personlighedsforstyrrelse findes ikke som selvstændig diagnose i Danmark. Den benyttes imidlertid i USA. For at opfylde kriterierne for en narcissistisk personlighedsforstyrrelse skal man ifølge det amerikanske diagnosesystem, DSM IV, have mindst fem af følgende personlighedstræk:  

  • Man har en grandios, dvs. overdrevet, følelse af at man er meget betydningsfuld
  • Man er optaget af forestillinger om ubegrænset succes, magt, skønhed og ideel kærlighed
  • Man tror at man er speciel og unik og kun kan blive forstået af andre som er specielle eller har en høj status
  • Man har brug for ubegrænset beundring
  • Man har urealistiske forventninger om at man har krav på at blive behandlet særligt favorabelt
  • Man udnytter andre til at opnå sine egne mål
  • Man er ikke villig til at anerkende andres følelser eller mål
  • Man er ofte misundelig på andre eller tror at andre er misundelige på en selv
  • Man har en arrogant eller hånlig attitude

Hvis man opfylder DSM IV kriterierne for at have en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og man opfylder de generelle kriterier fra det diagnosesystem som benyttes i Danmark, ICD 10, er diagnosen herhjemme anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen. 

De generelle kriterier er:

  • Man har et vedvarende og karakteristisk mønster for sin adfærd og måde at opleve og fortolke tilværelsen på som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Det skal gælde for mindst to af følgende områder:

·         Ens erkendelser eller holdninger

·         Ens følelser

·         Ens kontrol over egne behov og impulser

·         Ens forhold til andre mennesker

  • Desuden skal man opfylde følgende fem kriterier:
    • Man skal have en adfærd som er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig
    • Den uhensigtsmæssige adfærd skal gå ud over en selv eller andre
    • Den uhensigtsmæssige adfærd er startet i ens barndom eller ungdom
    • Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke at man har en anden psykisk sygdom
    • Den uhensigtsmæssige adfærd skyldes ikke misbrug eller en fysisk sygdom, f.eks. en hjerneskade.  


Sygdomsforløb  

Så længe man er ung kan man opretholde forestillingen om at man er smuk, succesfuld og noget helt specielt. Men det kan blive sværere efterhånden som man bliver ældre, og man eventuelt ikke har nået de mål for succes, rigdom og kærlighed, som man drømte om som ung. 
Midt i livet kommer man derfor ofte ud i en krise, hvor man kan risikere at få alvorlige depressioner eller havne i et misbrug af alkohol eller stoffer. Mange formår dog at komme igennem krisen, så de narcissistiske træk efterhånden bliver mindre markante.  

Behandling 

Mange med en narcissistisk personlighedsforstyrrelse søger behandling, når følelsen af indre tomhed og depression bliver for uudholdelig.

Psykoterapi: Der er forsket meget i psykoterapi mod narcissistiske træk, og man kan have god gavn af en terapi hvor man kan få bearbejdet de urealistiske forventninger, man har, om hvor fantastisk man er.
Hvis terapien er psykoanalytisk orienteret kan man få indsigt i at man har så stort et behov for at spejle sig i andres anerkendelse for at kompensere for en indre følelse af tomhed. I terapien kan man blive opmærksom på at ens grandiositet er et forsvar mod at føle den indre tomhed. På den måde kan man blive bevidst om hvad det er for en mekanisme, der gør at man er så afhængig af andres beundring. 

Medicin: Medicin virker ikke på personlighedsforstyrrelsen, men hvis man får en alvorlig depression, er der mulighed for at antidepressiv medicin kan hjælpe.

Det kan man selv gøre

  • Mange oplever at de har brug for behandling mod depression og den indre følelse af tomhed, og her kan psykoterapi være en god hjælp. Hos lægen kan man få en henvisning til psykoterapi hos en psykiater eller få anbefalet en psykolog.
Hvis man har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, har man ofte en tendens til at være nedvurderende over for andre. 
Det skal man være opmærksom på ikke ukritisk at videreføre på terapeuten. 
Hvis man mener at han eller hun er håbløs, er det derfor vigtigt at man tænker sig om en ekstra gang, inden man eventuelt holder op med terapien.
 
 

Psykisk ustabil

Borderline personlighedsforstyrrelse.

Borderline personlighedsforstyrrelse eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur findes med underkategorierne impulsiv og borderline type. Hvad er Borderline personlighedsforstyrrelse
Personer med borderline har problemer med humørsvingninger og følelsesudbrud. Man kan have mange skiftende, intense forhold til andre mennesker og oplever ofte afhængighed af venner og familie. Man kommer ofte ud i konflikter og oplever at forventninger skuffes. Svingningerne kan medføre store skift fx fra at være i meget tætte relationer med andre til kraftig afstandtagen over for andre.

Symptomer
Borderline personlighedsforstyrrelse giver sig udslag i impulsivitet, ustabilt humør, skiftende, intense forhold til andre og skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. Personer med borderline omtaler hyppigt deres forældre negativt og kan have en sort-hvide oplevelse af verden.

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt·
Stridbarhed, især når personen møder modstand
 Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud  Manglende udholdenhed

Ustabilt og lunefuldt humør. Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

Forstyrret og usikker identitetsfølelse
Tendens til intense og ustabile forhold til andre
 Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
Tendens til selvdestruktivitet

Kronisk tomhedsfølelse
Sygdomstegnene må ikke skyldes misbrug eller andre påvirkninger af hjernen. For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen. Behandling Behandlingen kan være både psykoterapi og medicin.

Psykoterapien vil ofte tage udgangspunkt i forsvarsmekanismerne herunder især det mønster, hvor man opfatter både sig selv og andre som enten meget gode eller meget "onde" - også kaldet Splitting. Der arbejdes også med projektiv identifikation, som er, når man ubevidst presser andre til at handle i overensstemmelse med de egenskaber, man selv ubevidst tillægger dem. Fx hvis man ikke lægger skjul på sit mishag overfor en person, som man anser for at være ond/dum. Personen bliver irriteret, og derved bliver man bekræftet i at vedkommende er ond/dum.

Alt efter, om der også optræder depression, eller hvis man svinger meget i temperament, kan der anvendes antidepressiv medicin til at dæmpe depression eller antipsykotisk medicin for at dæmpe og stabilisere temperamentet (også selvom man ikke er psykotisk).

 
 

Psykopat

 
DANMARK: Helt op til to-tre procent af befolkningen er psykopater og op til 80 procent af dem menes at være mænd. Og da psykopater på grund af deres natur oftere skifter partner, er der mange flere kvinder end mænd, der enten er kæreste med eller har datet en psykopat. Psykopater er først og fremmest kendetegnet ved en manglende evne til empati - altså at kunne sætte sig ind i andres følelser eller at interessere sig for dem.
I store træk er psykopater kun interesserede i deres egne følelser, lyster og selvfølelse, men de er fantastiske til at efterligne menneskelige følelser og at manipulere med andre.
Så det er nemt at blive luret af en mand eller - sjældnere - en kvinde med psykopatiske træk.
 
Nogle af de træk kan være (har man flere end 2/3 af nedenstående, er svaret psykopat):
1. Beregnende
2. Egocentrisk
3. Ingen empati og følelseskold
4. Let ved at lyve, bortforklare og bedrage
5. Perfektionist
6. Ingen skyldfølelse og anger
7. Hensynsløs
8. Charmerende
9. Sveder meget
10. Ingen smertetærskel
11. Veltalende
12. Meget intelligent
13. Magtsyg
14. Karismatisk
15. Udpræget evne til at påvirke sine omgivelser
16. Har mange planer om at udføre men kan ikke føre dem ud i livet
17. Mangler realitetssans
18. Føler ingen form for reelle ansvar for andre mennesker
19. Laver aldrig fejl
20. Manipulerende
21. Evig trang til spænding
22. Det ene øjeblik kan vedkommende være imødekommende og venlig. Det næste øjeblik kynisk eller vred.
23. Man bliver skiftevis trukket ind i varmen og sparket ud i kulden – og aner ikke hvorfor
24. Kort lunte
25. Paranoid kultur omkring sig og er overbevist om, at nogen forsøger at få vedkommende ned med nakken.
26. Selvovervurderende
27. Svagt og overfladisk følelsesliv
28. Snyltende livsstil
29. Opfarende, aggressiv og ringe selvkontrol
30. Promiskuøs livsstil (hurtige forhold og utroskab)
31. Tidlige adfærdsproblemer (før 12 års alderen)
32. Kort tidshorisont. Ingen langsigtet planlægning
33. Impulsiv
34. Ansvarsløs som forældre
35. Mange skilsmisser og mislykkede forhold
36. Kontrolfreak
37. Ungdomskriminel (før 15 års alderen)
38. Ny kriminalitet under prøveløsladelse
39. Manglende ansvar for egne handlinger
40. Flere forskellige former for kriminalitet – fra indbrud og narkotika til vold, seksuelle overgreb og bedrageri.
41. Stort sexbehov
42. Sygeligt jalousi
43. Vedkommende kan til gengæld have en kolossal ødelæggende betydning for sine omgivelser
44. Arrogant
45. Uetisk
47. Arveligt disponeret
48. Vedkommende ved ikke hvordan, det er at elske nogen
49. Giver andre skylden for det de selv går og gør.
50. Ændrer fokus over på modparten.

Exit

 

Bund lasseboel.dk/