Topbar oz9rh.dk

Velkommen til hjemmesiden http://www.OZ9RH.DK/

Menu oz9rh.dk
 
  FORSIDE
  INFORMATION
  KONTAKT
  KØB & SALG
  BILLEDER
  ICOM IC-7400
  ICOM IC-7000
  MINE TYT & BAOFENG RADIOER
  CHROMECAST
  SIDSTE NYT
  SHOTOKAN KARATE
  KENDO I HERNING
  HARDWARE
  SOFTWARE
  FILM
  FOTOGRAFI
  ADOBE FOTOGRAFI
  LYSTFISKERI & LINKS
  NATUR & JAGT
  HUNDESKOVEN
  HUMOR
  LINKS
  HUSK RING 1812
  JAGTRADIOER
  RADIOLINKS
  DOWNLOADS
  TEAMVIWER SUPPORT
  NASSERVER918+
  ADMIN.
SB
 
 
Google

31-10-2019
5 online !

Hjemmesider er stadig under udførelse og vil løbende blive opdateret.

 
HUSK AT RINGE 1812 HVIS DU PÅKØRER DYR!
 
 

Hvad gør jeg, hvis jeg påkører et dyr?
Ring til Dyrenes Vagtcentral på tlf.: 1812, hvis du står med et sygt eller skadet vildt dyr. Vagtcentralen kan instruere dig i, hvad du bør gøre og kan sætte dig i forbindelse med f.eks. nærmeste vildtplejestation. Marker stedet, hvis du eller andre har påkørt et rådyr, som efterfølgende er flygtet. Rekvirer en frivillig schweisshundefører gennem Dyrenes Vagtcentral. En schweisshund er en sporhund, som kan spore det flygtede dyr. Du kan selv bringe det tilskadekomne vilde dyr til en vildtplejestation, frem for at skulle vente på dyreredning, så kan dyret hurtigere få hjælp, og derved lide mindre og have større chancer for overlevelse. Inden du tager dig af dyret, skal du dog ringe 1812 eller til en vildtplejestation og få råd og vejledning om, hvordan du bedst håndterer dyret. Sendes der hjælp er det vigtigt, at du altid bliver og venter ved ulykkesstedet, indtil hjælpen når frem. Mange begår den fejl at ringe til Falck, uanset om dyret er dødt eller ej efter påkørslen. Men Falck tager sig kun af de sager, hvor dyret er dødt efter påkørslen. Og visse steder i landet kører Falck slet ikke ud, hvis de ikke har en aftale med den pågældende kommune. Hvis det døde dyr er på kørebanen, kan man derfor med fordel placere det i rabatten. Så kommer der andre dyr og æder det døde dyr. Men lever dyret stadig, er det altid 1812, man skal kontakte,
Kan du ikke ringe til 1812? Du kan da i stedet ringe direkte til Dyrenes Beskyttelse og blive stillet om til Vagtcentralen. Ring på 33 28 70 00.

 

Få nu venligst lavet de undertavler til færdselstavlen. Dyrenes Vagtcentral, der hver dag tager imod op til 300 opkald om dagen fra danskere, der rapporterer om dyr i nød. Men Vagtcentralen oplever stadig, at ikke alle ved, hvem der skal kontaktes og hvornår i forbindelse med påkørsler.
HUSK AT RINGE 1812 HVIS DU PÅKØRER ET DYR

 
Se venligst link
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/tilskadekommet-vildt/paakoerte-dyr/
https://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/jagt/tilskadekommet-vildt/schweisshunde/
https://schweiss.dk/
https://youtu.be/t6hABIs4b1I
https://vimeo.com/jagttegn/schweissopgave
 
 

Schweisshunde
Naturstyrelsen har et Schweiss-Register for at give jægere og trafikkanter en hurtig og professionel hjælp, hvis man har skadet et større dyr og ikke selv kan finde det og aflive det. Registret er oprettet udelukkende af hensyn til dyrenes tarv.Schweiss-Registret består af cirka 180 frivillige hundeførere fordelt over hele Danmark. Med deres specialtrænede hunde står disse ulønnede hundeførere til borgernes rådighed og skal kun have godtgjort deres kørselsudgifter af rekvirenten. Det er næsten udelukkende hjortevildt der eftersøges. "Schweiss" er tysk, og betyder blod fra klovbærende vildt. En schweisshund er en hund, der er trænet i at opspore såret hjortevildt.
Se mere på Schweiss-Registrets kan hjemmeside http://schweiss.dk/

 
 
 
 
https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/pasp%C3%A5hjortene
 
 

Påkørsler af hjortevildt koster hvert år millioner

Hvert år forårsager hjortevildt over 12.000 trafikulykker på danske veje. En ny rapport viser, at de samfundsmæssige omkostninger løber op i mere end 280 millioner kroner årligt. Forebyggelse er vejen frem, mener Dyrenes Beskyttelse.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Foto: Dyrenes Beskyttelse

Efterårsmånederne er højsæson for påkørsler af hjortevildt på de danske veje, hvor bilisterne bør vise særlig agtpågivenhed i tiden omkring dæmring og skumring. Faktisk anslås det, at der hvert år finder over 12.000 hjortepåkørsler sted, hvilket i perioden 2012-2017 har kostet samfundet mindst 1,7 milliarder kroner – eller omtrent 280 millioner kroner om året – i materielle skader.

Det viser en ny COWI-rapport, udarbejdet for Dyrenes Beskyttelse. Rapporten, ”Trafikulykker med hjorte”, har undersøgt de økonomiske konsekvenser af trafikulykker med hjorte i forhold til både personskader og materielle skader, og især på materielle skader er tallene slående.

- Det er et højt antal påkørsler og dermed også omkostninger for samfundet. Det svarer til godt 5 pct. af forsikringsselskabernes samlede udbetalte erstatninger til kasko, siger Svend Torp Jespersen, projektleder hos COWI, til Dyrenes Beskyttelse.

Forebyggelse skal nedbringe antal

Hjortevildtpåkørsler sker året rundt, men bl.a. specielt i perioden fra oktober til januar stiger antallet af påkørsler. Det sker, fordi dagene bliver kortere og mørkere, og da hjortevildtet ofte bevæger sig omkring når det er mørkt, sker der i denne periode oftere sammenfald med menneskenes myldretidstrafik.

Ifølge Dyrenes Beskyttelse er vejen til færre ulykker et spørgsmål om forebyggelse, oplysning og samarbejde. Ud over at oplyse bilisterne om, hvor risikoen for hjortevildtpåkørsler er størst, håber Dyrenes Beskyttelse nu at indlede et samarbejde med de danske forsikringsselskaber om at udvikle foranstaltninger, som reducerer antallet af påkørsler. Det kunne f.eks. være at udvikle mobilalarmer, som advarer trafikanterne om risikoen for hjortevildtpåkørsler på bestemte tidspunkter og strækninger.

- Mere end 280 millioner kroner om året er et højt beløb selv for forsikringsselskaberne, og vores forventning er, at branchen med så store udgifter vil være imødekommende over for at finde nye initiativer til at forebygge ulykkerne. Vi har efterhånden nogle ret præcise data på, hvor påkørslerne sker og derfor også nogle idéer om, hvor man kan have gavn af f.eks. en hjortealarm direkte på telefonen, siger Michael Carlsen, biolog i Dyrenes Beskyttelse.


Læs hele rapporten her.

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

 

 

Læs mere information klik på ovenstående billede

Exit

 
 

Bund lasseboel.dk/